Mennesket har i flere tusinde år bygget på pæle og denne erfaring videreføres med skruefundamenter. I dag er jordskruerne lavet af jern og bores i jorden.
Antal, dimension og hvor dybt skruen skal bores ned i jorden, afhænger af den vægt, hver enkelt skrue skal kunne bære. 
Et skruefundament har mange fordele og kan bruges til forskellige konstruktioner ex. et hus, en garage eller en terrasse. 

I videoen fortæller Rune fra Fremtidens fundament om kort om skruefundamenter fra det tyske firma Krinner, som de forhandler.

Skruefundament har den fordel, at der er ventilation under huset. Huset tager derved ikke skade og optager ikke fugt ved store mængder nedbør.
Grunden kan være skrå og naturlig. Det er ikke nødvendigt at flytte og grave jord.
Skruefundamenter kan sikre bygninger i områder, hvor vi ofte ser oversvømmelser pga. klimapåvirkninger.

Skruefundamenter er bæredygtige og kan bruges igen og igen. Fremtiden er skruer, da vi sparer beton, som er en knap ressource og kan ikke genbruges.
Skruefundament er ca. 80% mindre miljøbelastende end beton. Skruerne laves af genanvendt stål og varmgalvaniseres i forskellige tykkelser.
Fremtidens Fundament har en CO2-beregner på deres hjemmeside, hvor du kan udregne klimagevinsten ved at vælge et skruefundament i forhold til et af beton.

Anvendelse

Ud fra husets vægt og jordbundsforhold beregnes skruernes antal, størrelse og bæreevne.
Skruefundamentets bæreevne måles i kilo Newton (kN). Der bores til den ønskede styrke/modstand (drejningsmoment), opnås.
Drejningsmomentet måles automatisk af maskinen, som også sikrer, at alle skruer afsættes i samme niveau (kote).
Med skruefundamenter er det muligt at bygge, hvor jorden er meget forskellig (ler, sand mv.).
Kravet er, at skruerne kommer ned i en dybde, hvor de bærer den vægt projektet kræver.

I forbindelse med projekteringen af byggerier udarbejdes en jordbundsprøve. På denne måde kan funderingen forberedes. Samtidig kan firmaet, der skal bore jordskruerne ned, sikre, at de får tilstrækkelig med jordskruer i den rigtige længde med ud på byggepladsen. På en matrikel kan det være nødvendigt at lave mange boreprøver, da jordens beskaffenhed kan varriere meget. 

Herunder ser du et eksempel på en borelog, som viser resultatet af en enkelt boreprøve.
I forhold til at etablere et stabilt fundament er to parametre særlig vigtige: 

1. OSBL: Overside af bæredygtigt lag - indikerer hvor dybt jordskruen minimum skal skrues ned i.  
2. GVS: Grundvandspejl - står grundvandsspejlet højt kan der være risiko for frosthævninger. 

Herunder ses et eksempel på Krinner jordskrue (V-serie) med illustration af "dynamic probing" og jordlag.

JORDLAG 1: KOHÆSIV JORD (Cohesive soil) Humus, leret og mudret, mange rødder JORDLAG 2:  IKKE-KOHÆSIV JORD (Non-cohesive soil) Meget fint sand til lettere grovkornet sand JORDLAG 3: LET KOHÆSIV JORD  Lettere mudret, fint sand til meget grovkornet sand  JORDLAG 4: NON-COHESIVE SOIL Fint til grovkornet sand

1) M24 POST SUPPORT (Topelement for montering af bærende konstruktion)
2) ET (Forlængerstykkke for at nå dybere jordlag. Gevindet understøtter boringen)
3) PT (Basiselement som altid anvendes. Spids og gevind understøtter effektiv og sikker fæstelse af fundamentet)

For mere inforamtion se Fremtidens fundament   

Byggeproces
Tekniske installationer af ex. varmerør, vandrør og kabler er nemmere at føre frem under huset. Et skruefundament, til et traditionelt hus på 130 m2, kan monteres på 1 dag.
Skruerne kan direkte genbruges og der regnes me d en korrosion (opløsning) på 0,001-0,002 mm. pr. år, Det betyder, et normalt fundament kan holde minimum 500 år.

Dokumentation og kvalitetssikring
Inden et produkt må anvendes, kræver det en godkendelse af, at det lever op til gældende krav. Danmark har verdens skrappeste bygningsreglement.
For skruerne er der udarbejdet en Environmental Product Declaration (EPD) - normalt omtalt som produktets Miljøvaredeklaration”.
EPD betyder, at specialister har regnet produktet igennem, så det nøjagtige klimaaftryk er eftervist. Dette skal derudover verificeres af 3. part.

Galleri

Helårshus i Bøllemose ved Svendborg

Stuehus på Seerupgaard (økologisk gård med stærke rødder)